FILOSOFIEN BAG ZONETERAPI

ZONETERAPI – KORT FORTALT

Zoneterapi er en ældgammel behandlingsmetode, der arbejder ud fra idéen om kroppen som en holistisk helhed. Den overordnede filosofi bag behandlingen er, at menneskets fødder rummer et “kort” over hele kroppen, hvilket vil sige, at hver eneste del af kroppen har en tilsvarende zone på fødderne, kaldet en reflekszone. Ved at behandle reflekszonerne kan man behandle hele kroppen – udelukkende gennem fokus på fødderne.

DEN HOLISTISKE KROP

Menneskekroppen er en meget fintfølende, avanceret organisme, der kun fungerer optimalt, hvis der er balance i systemet. Zoneterapi anser kroppen som holistisk, altså som en helhed, hvor alle dele skal arbejde sammen for at sikre et kropsligt velbehag. Tanken er, at alt hænger sammen, og at gener og ubehag derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag, men nærmere skal findes i en forstyrrelse i kroppens system, der både omfatter det fysiske og psykiske aspekt.  

100% NATURLIG BEHANDLING

Zoneterapi er en naturlig behandlingsform, der udelukkende arbejder med kroppens egne ressourcer. Når jeg arbejder med zoneterapi i min klinik i København foregår behandlingen ved hjælp af blide tryk og massage på reflekszonerne under fødderne. Berøringen sætter gang i kroppens selvhelbredende effekt, og man vil opleve en behagelig følelse af velvære og afslappelse strømme gennem kroppen.  

TIL GAVN FOR MANGE OG MEGET

Alle kan have glæde af zoneterapi, både babyer, ældre mennesker og alle dem midt imellem. Zoneterapien kan både fungere som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling. Zoneterapien kan have en effekt på en lang række lidelser og gener, bl.a. migræne, rygsmerter, stress, spædbarnskolik, fordøjelsesproblemer og generelle smerter i bevægeapparatet. Zoneterapien hjælper ved at skabe balance i kroppen, øge blodcirkulationen og styrke immunforsvaret.  

MÆRK EFFEKTEN PÅ DIN EGEN KROP

Lyder zoneterapi som noget for dig, og er du på udkig efter en klinik, der tilbyder autoriseret zoneterapi på Amager sidder jeg klar til at høre fra dig. Jeg er uddannet Totum Kropsterapeut og har erfaret på egen krop, hvor stor forskel en kombination af kropsterapi og zoneterapi kan gøre for ens liv og helbred. I min klinik Rest-Room by Norling tilbyder jeg derfor behandling med krops- og zoneterapi, tilpasset den enkelte person, og med det formål at genoprette kroppens egen balance. Vil du vide mere? Kontakt mig på telefon 71 70 79 59 eller bestil tid til zoneterapi direkte på min hjemmeside. Jeg ser frem til at høre fra dig.