Kroppen snakker – smerter

Kroppen er stresset eller overanstrengt

Jeg tror at lige gyldig hvilke smerter vi oplever, så er det kroppen der snakker. Når vi får smerter, er kroppen stresset – måske overanstrengt. Du har sikkert fået flere signaler inden det kom til deciderede smerter, men dem har du måske valgt at overhøre. Det kan også være at du slet ikke har hørt dem, fordi du har haft for travlt med det du gør.

Jeg støder f.eks. tit på klienter der er meget fokuserede på, at de skal være i form og røre sig en hel del. Man skal røre sig, og motion er godt. Men alt med måde – måske kan kroppen ikke længere det den har kunnet.

Et eksempel på kroppens signaler

Et eksempel kan være en der skal gå langt hver dag, eller træne hver dag. Pludselig siger ryggen fra. Når jeg spørger ind til disse klienters forløb, hører jeg ofte: ”jo, jeg har haft ondt i hoften, lænden, uro i benene hver aften i længere tid, men jeg kunne jo stadig godt gå/træne om dagen”. Her har kroppen i virkeligheden forsøgt at fortælle noget flere gange, men er ikke blevet hørt, og så ender den med at sig helt fra. Ofte mærker mange til en start kun symptomerne om aftenen eller når de er i ro. Det er fordi, at når der er ro, har vi tid til at høre hvad kroppen siger. Når kroppen først har sagt helt fra bliver pausen lang, for nogle meget lang. For nu skal kroppen virkelig til at reparere. Kroppen er genial og restituerer sig selv, men det kræver at den får de rette vilkår til det.

Ingen bevægelse giver også problemer

Det kan også være den anden vej, at kroppen brokker sig fordi den ikke bliver brugt. Et eksempel kan være en skulder der pludselig sætter sig fast/bliver frossen eller bare smerter. Det sker tit ved en forkert bevægelse, løft eller lignende, men i virkeligheden er det startet meget før. Der hvor du har besluttet (ofte ubevidst), at det ikke er vigtigt at bevæge dine skuldre. Hvor tit svinger du armene rundt, eller roterer dine skuldre? Hvis dette sker jævnligt, vil kroppen ikke brokke sig så voldsomt fordi du lige laver en forkert bevægelse.

Træk vejret og find ro

Så for lidt og for meget. Det gælder om at finde den gyldne middelvej, og ikke mindst at lytte når kroppen snakker. Roen til at lytte efter får du ved den gode vejrtrækning. Lav dig selv nogle rutiner – gerne flere gange om dagen, hvor du lige tager 3 dybe vejrtrækninger. Helt ned i maven og helt op i brystet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere er du altid velkommen til at kontakte mig på e-mail: norling@rest-room.dk eller på telefon 71 70 79 59.

Du kan selvfølgelig også bestille tid til behandling på https://norling.onlinebooq.dk/

Adresse

Rest-Room by Norling

Øresundsvej 124

2300 København S

Åbningstider

Mandag11.00 - 17.00
Tirsdag09:00 - 16:00
Onsdag09:00 - 16:00
Torsdag09:00 - 17:00
Fredag09:00 - 16:00

Find vej til klinikken

×

Menu

Book tid

Ring op

Kontakt

Find vej