Når kroppen siger fra

Hvad sker der når kroppen siger fra? Det jeg hjælper en masse mennesker med dagligt, kan også ske for sådan en som mig.

HOLD I NAKKEN

En lørdag med gravearbejde i haven, og en nat hvor jeg nok har ligget lidt forkert, forårsagede en låsning af min nakke. Men kan sådan et genstridigt hold i nakken, der gjorde mig uarbejdsdygtig ”kun” kunne dreje sig om havearbejde osv.? Eller lå der mon mere bag?

Jeg besøgte selvfølgelig en af mine dygtige kropsterapeut-kollegaer, og under behandlingen blev det klart, at der lå lidt mere bag.

Selvfølgelig har havearbejdet og søvnstillingen været medårsag. Man kan måske sige, at det var dråben der fik bægret til at flyde over. Vores kroppe taler mere end vi umiddelbart tror.

Så næste gang du bliver ”lagt ned” pga det ene eller andet symptom, så prøv lige at reflektere over hvad der sker i dit liv på det pågældende tidspunkt. Rigtig ofte spiller psyken også ind, når kroppen siger fra.

BEHANDLING OG SAMMENHÆNGE

Efter kropsterapibehandlingen var jeg ikke helt låst i nakken længere. Kombinationen af kropsterapi – blid massage, pulsering, akupressurtryk, lidt zoneterapi og nerverefleksologi, samt en snak om hvad der fylder i livet pt., gjorde underværker.

Jeg kan stadig blive helt høj, når jeg på egen krop oplever hvad kropsterapi kan. Det at se krop og sind som en helhed, kan bare noget. Dertil kommer der selvfølgelig viden om, hvordan kroppen hænger sammen på kryds og tværs.

Ved f.eks. nakkesmerter er vores Vagus-nerve ofte på spil. Vagus-nerven er den 10. hjernenerve, der har kontakt til de fleste af vores indre organer. Heriblandt mave, tarme osv. Dvs. at nakkesmerter kan give dårlig fordøjelse, eller omvendt, dårlig fordøjelse kan give symptomer i nakken.

TAG ANSVAR FOR HVAD DER LIGGER DIG NED

Alt i alt, så er det værd at være opmærksom på, at der ofte er flere årsager til at kroppen siger fra. Om det så er et hold i nakken eller ryggen, stress, en streng lungebetændelse eller hvad det nu kan være der ligger os ned. Jo før vi bliver opmærksomme på den bagvedliggende årsag, jo før mærker vi bedring, og vi kan også forebygge, at symptomerne vender tilbage.

Er du nysgerrig efter hvad kropsterapi kan gøre for dig – evt. i kombination med andre behandlingsformer, så kontakt mig på tlf. 71 70 79 59, e-mail norling@rest-room.dk eller book tid på https://norling.onlinebooq.dk.

Adresse

Rest-Room by Norling

Klitrose Alle 26

2770 Kastrup

Åbningstider

Mandag11.00 - 17.00
Tirsdag08:30 - 16:00
Onsdag11:00 - 17:00
Torsdag08:30 - 16:00
Fredag08:30 - 16:00

Find vej til klinikken

×

Menu

Book tid

Ring op

Kontakt

Find vej