Sovende fingre og arme

Udsnit fra min dagbog 10

I denne uge har jeg bl.a. haft besøg af en kvinde på 50+, der lider af en sovende fornemmelse i arme og fingre. Værst om natten, hvor det kan føles som elastikker der sidder om armene, hvilket også giver smerter og dermed dårlig søvn.

Nakke, skulderblade og løg

Til at starte med var det helt klart en låst og øm nakke, der var første fokuspunkt. Nu hvor nakken er ved at være godt løsnet, har smerten rykket ned bag specielt det ene skulderblad. I min verden kan det være helt fint, at smerten rykker til et nyt sted. Ofte kan mine klienter ikke helt forstå, at de nu skal have ondt et andet sted.

Jeg ser det som et løg, hvor man piller skrællen af. Kommer til næste lag, og længere og længere ind mod kernen.

Kodeordet er Nerverefleksologi

Efter klientens ønske var de første behandlinger Zoneterapi, som jeg kombinerede med Nerverefleksologi. Jeg fornemmede hurtigt, at det nok ville være mere effektivt med Kropsterapi, hvilket klienten indvilligede i. Efter bare to behandlinger er der sket store fremskridt. Med Kropsterapien har jeg fået løsnet muskulaturen godt. Selvfølgelig er behandlingen stadig i kombination med Nerverefleksologi, hvor jeg arbejder direkte med de nerver der sidder i klemme, og det giver bonus. Allerede nu er der mindre smerter/snurren og en meget bedre nattesøvn.

De 3 armnerver

Problemer med nakke, skuldre og sovende fingre og arme har altid forbindelse til thorax (brystryggen). Nerveplexus brachialis udspringer fra C5-T1 (nedre nakke-øvre ryg), hvorfra der bl.a. udspringer vores 3 store armnerver. Ud fra hvilke fingre der snurrer/sover, ved jeg hvilke nerver jeg skal arbejde med. Jeg arbejder med samme nerver i forbindelse med både golfalbue og tennisalbue. Det er en super effektiv behandlingsform.

Arme og psyke

Alle symptomer hos min klient er mest i venstre side. Venstre side er vores feminine side – psyke og følelser, hvorimod højre side er vores maskuline side – fysik og handlekraft.

Det giver god mening hos netop denne klient, der fortæller, at hun aldrig har været særlig god til at mærke efter sin krop. Hun er blevet meget mere bevidst, og mærker nu kroppen råber på opmærksomhed.Uro i armene kan handle om, at have for mange bolde i luften, give for meget, favne sig selv eller andre. Ligesom det også er armene der beskytter os/vores hjerte, når vi f.eks. ligger armene over kors, modsat åbne arme er klar til at tage imod fra andre.

Hvis du vil høre mere om min behandling, så bestil tid på https://norling.onlinebooq.dk/ eller ring eller skriv. Tlf.: 71707959 Email: norling@rest-room.dk

Tags: ,

Adresse

Rest-Room by Norling

Klitrose Alle 26

2770 Kastrup

Åbningstider

Mandag11.00 - 17.00
Tirsdag08:30 - 16:00
Onsdag11:00 - 17:00
Torsdag08:30 - 16:00
Fredag08:30 - 16:00

Find vej til klinikken

×

Menu

Book tid

Ring op

Kontakt

Find vej