Sådan kan du håndtere lændesmerter

Vidste du at lændesmerter er en af de mest almindelige årsager til smerter i hverdagen. Det er også en af de lidelser vi spiser flest smertestillende piller mod. Jeg møder dagligt klienter med lændesmerter. For at lindre lændesmerter, er det vigtigt at finde årsagen til at de opstår. Det har jeg god erfaring med gennem zoneterapi og kropsterapi.

Hvad forårsager lændesmerter?
Der kan være mange årsager til lændesmerter, og det er ofte en kombination af faktorer, der skaber problemerne. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

  • Muskelspændinger og overbelastning: Langvarig siddestilling, dårlig holdning eller ensidige bevægelser kan skabe spændinger i lænden. Mange af os tilbringer store dele af dagen siddende, og det belaster musklerne i ryggen og lænden. Omvendt kan overtræning også medføre spændinger og overbelastning.
  • Stress og psykiske faktorer: Krop og psyke hænger tæt sammen. Når vi oplever stress, spænder kroppen op, hvilket ofte mærkes i nakke og lænd. Man kan f.eks. tale om at spænde ballerne sammen. Det gør vi rent fysisk.

Hvordan kan zoneterapi og kropsterapi hjælpe?
Hos Rest-Room by Norling tilbydes behandlinger, der er designet til at løsne op for spændinger og genskabe kroppens balance. Jeg fokuserer ikke kun på smertelindring, men også på at finde de underliggende årsager.

Zoneterapi: Via zoneterapi arbejder jeg med kroppens reflekszoner, som findes på og under fødderne. Ved at stimulere specifikke zoner på foden, kan man afspænde muskulaturen og reducere smerter. Jeg arbejder også med den nyeste teknologi inden for zoneterapi, hvor man frigør og løsner bindevævet.

Kropsterapi: Via kropsterapi fokuserer jeg på at løsne spændinger og blokeringer i kroppens bindevæv og muskler. Der bliver ligeledes skabt balance i nervesystemet, som ofte er påvirket ved smerter. Ved at kombinere en form for massageteknikker som pulsering, akupressurtryk og stræk hjælper kropsterapi med at frigøre spændinger og reducere stressniveauet i kroppen, hvilket giver lindring til lænden.

Nerverefleksologi: Hvis der sidder nogle nerver i klemme omkring lænd eller ischias, kan de løsnes ved hjælp af nerverefleksologi, som er tryk på specifikke punkter på/under fødderne. En meget effektiv behandling der giver øjeblikkelig lindring.

 

Tips til at forebygge lændesmerter i hverdagen
Behandling kan hjælpe en del, men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, hvordan du bruger din krop i hverdagen. Her er nogle tips til at forebygge lændesmerter:

  • Hold pauser, hvis du sidder meget: Rejs dig op og bevæge dig jævnligt.
  • Fokuser på din holdning: Undgå at overstrække dine knæ, når du står, og lad fødderne pege ligefrem.
  • Motion: f.eks. gåture, svømning, pilates eller hvad du kan lide.
  • Vejrtrækning og afspænding: Tag 3 dybe vejrtrækninger – måske om aftenen når du ligger i sengen. Det kan både løsne op for muskelspændinger og berolige nervesystemet. Har du uro ned i benene, kan du lave lidt stræk i forbindelse med vejrtrækningen.

En helhedsorienteret behandling hos Rest-Room by Norling
Jeg ser på kroppen som en helhed og tager højde for både de fysiske og mentale aspekter af smerter. Min erfaring viser, at både zoneterapi og kropsterapi kan give langvarig lindring til klienter med lændesmerter. Har du brug for hjælp til at slippe af med dine lændesmerter, er du meget velkommen til at booke tid her