LÆR AT TYDE KROPPENS SIGNALER

KROPPENS SIGNALER

Den seneste tid har jeg haft rigtig meget samtale i mine behandlinger om kroppens signaler. Det går mere og mere op for mig, hvad det har gjort ved os mennesker at være mere eller mindre isolerede. Eller nærmere hvad det gør ved os at skulle komme ud af ”isolationen”, og starte hverdagen igen.

OVERVÆLDENDE AT VÆRE SAMMEN MED MANGE MENNESKER

Pludselig kan det være overvældende at skulle være sammen med andre mennesker. Både at skulle forholde sig til flere mennesker på samme tid, men også den frygt der er skabt i at være samlet flere mennesker. Er det mon nu forsvarligt at vi samles så mange osv osv.

SYMPTOMER FRA KROPPEN

Folk der starter på arbejde igen, har svært ved at overskue at være på kontoret. Jeg ser mennesker der er virkelig pressede. Nu er det blevet udfordrende bare at skulle gå på arbejde. Træthed, hovedpine, smerter og andre symptomer dukker op som en del af hverdagen. Ikke alle kæder det sammen med at opstart af en ”normal” hverdag. Men det er klart det jeg hører i mine samtaler.

Sker der så oveni et eller andet på hjemmefronten, store som små ting, så kan det gøre at hele korthuset vælter, og kroppen brokker sig for alvor.

KROPPENS SIGNALER

Når systemet er stresset begynder kroppen at sige fra. Måske får du ondt i skulderen igen, som du ellers ikke har haft i lang tid. Der er kommet et ”pres” på skuldrene, mere ansvar der skal tages osv. Det kan også være lænden der gør opmærksom på sig selv. Lænden fortæller os noget om hvad vi putter i rygsækken, er der mon plads til mere? Lænden kan også handle om usikkerhed. Det kan være at vi spænder ballerne sammen – læs: tager os sammen.

En ting er sikkert at når kroppen snakker er der noget der ikke er hensigtsmæssigt for os. Der er opstået en slags stress, og kroppen må sige fra for at vække os lidt.

FORSTÅ DIN KROP

Savner du ro i hverdagen og at forstå hvad din krop prøver at fortælle, så book en tid til kropsterapi hos Rest-Room by NorlingBook onlinering eller skriv.