SÆNK KOLESTEROLTALLET

UDSNIT FRA MIN DAGBOG 3

Jeg har af og til klienter der har fået målt for højt kolesterol. Det samme gjaldt for en af mine klienter i denne uge. Hun var meget opsat på, at gøre noget ved det, for at undgå at tage piller. Da hun spiser fornuftigt, dyrker motion jævnligt, og i øvrigt har det godt, tænker jeg ikke det er nødvendigt at tage piller. Men jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte læse lidt op på det igen, inden jeg kom med mit synspunkt.

Meget hurtigt fandt jeg flere artikler om nyere undersøgelser, der viser, at højt kolesterol ikke er farligt. Tvært imod har man konstateret, at folk med højt kolesterol lever længere. De får færrere infektioner, da kolesterol også er en del af hormonkæden, der styrker vores immunforsvar.

KOLESTEROL OG HJERTE/KARSYGDOMME

Det siges, at et for højt kolesteroltal kan føre til hjerteinfarkt og åreforkalkning. Men det lader til, at det er en myte. Risikoen for hjertesygdomme, er størst for overvægtige, for folk der dyrker for lidt motion og for rygere. Ikke nødvendigvis for folk med højt kolesteroltal.

Ca. 2,5% af dem der allerede har haft hjerteinfarkt, kan muligvis have glæde af kolesterolnedsættende medicin. Ikke for, at nedsætte kolesterolen, men fordi medicinen kan have en effekt på hjerte/karsygdomme.

RAPPORTER OM KOLESTEROLSÆNKENDE MEDICIN

I én undersøgelse var det nødvendigt, at følge 5.000 patienter i 5-6 år for, at få statistisk sikkerhed. Dødeligheden af hjerteinfarkt var 5% for dem der fik medicinen og 7,5% for dem der ikke fik medicin.

Når man så kigger på hvilke bivirkninger der kan være ved kolesterolsænkende medicin, så er det måske ikke det værd? Muskelsmerter, søvnløshed, hovedpine, impotens osv.

I øvrigt har undersøgelser vist, at unge og midaldrende mænd i nogle lande, kan have en risikofaktor. Der er ikke fundet nogen risikofaktor for kvinder, diabetikere eller ældre mennesker.

BØGER OG INFORMATION OM KOLESTEROL

Jeg genlæste et par bøger eller udsnit af dem. De kan godt anbefales, hvis man er interesseret i at vide mere om, hvorfor det måske ikke er hensigstmæssigt, at sænke kolesteroltallet:

Kolesterol – myter og realiteter –  skrevet af Dr. Med. Uffe Ravnskov.

Sund skepsis og sund fornuft –  skrevet af en masse danske læger.

Der er ligeledes masser af læsestof på Uffe Ravnskovs hjemmeside – se nedenstående link:

http://www.ravnskov.nu/dancholesterol/

Jeg bliver lidt rystet, når jeg læser den slags. Det bekræfter mig i, at man virkelig skal bruge sin sunde fornuft, og sætte sig lidt ind i, hvad det er man tager af medicin.